Hør mere om den digitale hverdag hos én af vores fynske kunder og hvordan Velas kan hjælpe dig i gang med den digitale hverdag på gården.
Hans Sørensen, kunde hos Velas, blev tidligere på året kåret som Fremtidens Landmand indenfor teknologi. I 2021 vil Hans fortsat have øget fokus på den tekniske del af bedriften. Han vil blandt andet bruge digitale værktøjer såsom Dashboard som beslutningsgrundlag og dermed sikre at de på bedriften kommer på forkant med beslutningerne. Derudover vil han optimere endnu mere på GPS-delen, for at blive bedre til at lave tildelingskort.
Ifølge Planteavlsrådgiver hos Velas Mikkel Brauer er der god grund til at have fokus på digitalisering af bedriften. Mange landmænd udnytter nemlig ikke potentialet i deres maskiner fuldt ud.
Derfor tilbyder Mikkel Brauer et TechTjek, der sætter fokus på, hvordan du udnytter det fulde potentiale af digitale teknologier. Fordelene er mange. Du får en bedre udnyttelse af dine maskiner, du får placeret dit indskud de rigtige steder i marken, hvor der er størst potentiale og så skaber du en mere attraktiv arbejdsplads for dine medarbejdere.