Økologi

Kan vi lære noget om jorden i marken ved at efterligne regnormenes aktivitet?

Tilbage i oktober 2020 startede Bendt Jensen sit forsøg i projektet 'Sund jord - en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte.
Økologirådgiver
Mobil: 29995727
E-mail: bej@velas.dk

Afgrøders rodvækst er mange steder stærkt hæmmet af jord, der er komprimeret i en grad, så det sænker udbyttet. På disse arealer bliver afgrøderne langt mere tørkefølsomme, fordi rødderne kun meget langsomt eller slet ikke kan trænge ned i dybden (typisk under pløjedybde) i perioder med tørvejr i foråret. 

Udover at rødderne kan trænge ned i en tilpas løs jord, så kan de også udnytte gamle rod- og regnormegange, som ikke er blevet ødelagt af tung trafik, eller som er blevet vedligeholdt af rødder og regnorme. En bevokset og aktiv jord med masser af organisk stof og regnormeliv m.m. tåler tungere trafik end en jord med de modsatte forhold. Særligt regnormegangene kan fungere som motorveje for rødderne. Det kan ses på billedet herunder, hvor der både er rødder, der selv har banet en vej ned, og bundter af rødder der har fundet en regnormegang. Regnormegangene ses som sorte striber, der består af organisk materiale, der enten er slæmmet ned med vand fra overfladen eller stammer fra regnormenes aktivitet. 
 

Rødder i 75 – 100 cm dybde

Graden af komprimering er meget forskellig fra ejendom til ejendom, fra mark til mark, ja selv fra plet til plet i den enkelte mark. Og når det handler om at komme med et bud på, hvornår komprimeringen er så slem, at der bør gøres noget, så eksisterer der ikke en god og enkel metode. Problemet med eksisterende mekaniske metoder til udbedring af komprimeret jord, har en meget usikker virkning, og der er tilmed stor risiko for efterfølgende at gøre skaden endnu større. Det har derfor stor værdi med sikkerhed at kunne afgøre om komprimeringsgraden er så slem, at der bør gøres noget. 

Kan efterligning af regnormenes gange vise, om et areal vil have godt af en undergrundsløsning? 
Jagten på en metode hvor afgrøden på den enkelte mark selv gør opmærksom på, at der er problemer relateret til komprimering, er hermed sat ind. Derfor startede Velas tilbage i efteråret 2020 afprøvningen af en metode, der efterligner regnormenes gange, som rødderne kan bruge som en ’motorvej’. 


Gængs jordprøveudstyr hvor jordprøveboret er udskiftet med et spyd, der når 65 cm ned i jorden.

På billedet ses en ATV med udstyr til udtagning af jordprøver. Jordspyddet er udskiftet med et 5 mm tyndt spyd, der trykkes 65 cm ned i jorden. Når dette gøres i et mønster/grit for hver 10x10 cm, svarer det til 100 stik pr. m2. Det svarer til, at der er 100 af de store lodretgående regnorme pr. m2.
 
 
Close-up af området foran ATV’en på forrige billede, hvor der er lavet huller ned i 65 cm dybde for hver ca. 10x10 cm.

Denne proces har ikke til formål at løsne jorden, men nu kan rødderne hurtigt via de 100 motorveje/m2 komme ned i starten af vækstsæsonen. Og jo mere tør vækstsæsonen (især i forårsperioden) bliver, jo større fordel vil afgrøden have i de perforerede områder.

I efteråret 2020 blev der lavet 1000 stik (udformet som et kryds) i et område af en mark, hvor der i foråret 2021 blev sået hestebønner. Det perforerede område blev registreret i FarmTracking som et hotspot, så området/krydset med de 1000 stik altid kan genfindes. 

Foråret 2021 viste sig at blive en våd én af slagsen. Derudover er hestebønnen med dens kraftige rodvækst heller ikke den afgrøde, der først viser tegn på at være påvirket af komprimeret jord. De synlige effekter var derfor heller ikke overbevisende, da økologirådgiver Bendt Jensen besøgte marken igen i juni 2021.

 

Læs mere om projektet

Afprøvningen af metoden er støttet af SEGES projektet ”Sund Jord – en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte”, som er støttet af Promilleafgiftsfonden. Her i efteråret 2021 søger vi yderligere 3-4 marker i området omkring Viborg og Randers, hvor vi kan teste metoden på Denne gang vil vi gå efter at finde marker, hvor der skal etableres afgrøder, der ikke har så kraftig rodvækst som hestebønner som eksempelvis vårbyg eller havre. 

Driver du et økologisk areal med særlige forhold i relation til denne afprøvning, så hører vi gerne fra dig. Kontakt økologirådgiver Bendt Jensen.