Miljø

Lad tre bundlinjer lede din klimaindsats på bedriften

Juniorkonsulent miljø
Mobil: 51243920
E-mail: ans@velas.dk

I takt med at der bliver stillet flere krav til klimaindsatsen i landbruget, er det fornuftigt at bruge de 3 bundlinjer økonomi, sociale forhold og miljø (inklusive klima og natur) som pejlemærke, når man skal vurdere om forskellige klimatiltag giver mening på ens bedrift.

Skal jeg skrue på min maskinpark, så jeg reducerer mit brændstofforbrug i marken? Skal jeg bygge en ny stald med solceller på tagene? Eller skal jeg droppe ploven helt?

Danske landmænd bliver ofte præsenteret for et hav af muligheder til at ændre på driften, så den gør noget godt for klimaet og miljøet. Men som miljøkonsulent ser jeg ofte, at landmændene simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre, og hvad de skal holde sig fra.

Derfor er mit råd, at man som udgangspunkt altid skal vælge den løsning, som tilgodeser de tre bundlinjer: Økonomi, sociale forhold og miljø (herunder klima og natur). Dette gør det nemmere at udvælge hvilke tiltag, som du skal prioritere og fokusere på først i din bedrift.

Win-win-tiltagene

Tiltag, der både tilgodeser økonomi og klima, er eksempelvis at forbedre fodereffektiviteten i sin animalske produktion. Det kan også være reduktion af brændstofforbruget i marken, eksempelvis gennem tilpasning af maskinerne i forhold til opgaven, regulering af dæktryk, optimering af jordbearbejdningen mm. Dette er de såkaldte win-win tiltag, der taler ind i mantraet om, at en effektiv produktion er en klimavenlig produktion.

Ved andre klimatiltag er der risiko for målkonflikter, det vil sige tiltag, der er gode for et mål, men arbejder imod andre mål. Dette kan eksempelvis være ved brug af nitrifikationshæmmere, hvor man kan reducere mængden af lattergas fra marken, men hvor der er en potentiel risiko for påvirkning af natur og økosystemer.

Pesticider er et andet eksempel, der typisk ikke fylder meget i klimaregnskabet ved de enkelte bedrifter og bidrager til højere udbytter, men som kan udgøre en risiko for drikkevand og sundhed. Det kan også være tiltag, der bidrager positivt til klima og miljø, men som kan være en økonomisk omkostning for landmanden. Et eksempel på dette kunne være veludviklede efterafgrøder. 

Sådan gør du ved målkonflikter

Der er basalt set to måder at anskue de tiltag, der har målkonflikter: 

  1. Find nye løsninger. Kan vi løse problemet på en anden måde, ændre i tiltagene eller skaffe ny viden, så der ikke længere er en målkonflikt?
  2. Accepter at et tiltag har en negativ påvirkning på et mål, mod at der er en sikker stor positiv påvirkning på et andet mål. Derefter bør der kigges på tiltag, der kan kompensere for den negative påvirkning ved det første mål.

Hvis et tiltag ikke har en sikker positiv effekt på et mål, men modarbejder andre mål uden mulighed for at kompensere for dette, vil det være fornuftigt at stoppe op og vurdere om dette tiltag er den rette vej at gå for din bedrift på nuværende tidspunkt.

Det er ikke altid nemt at gennemskue hvad der op og ned i de forskellige klimatiltag og hvad der er interessant at løbe efter. Her vil det være fornuftigt at tage en snak med din lokale miljø- og klimakonsulent, der kan hjælpe dig med at sætte retningen og finde de win-win tiltag, der er interessante at arbejde videre med på din bedrift.

Pejlemærker for en mere klimavenlig landbrugsproduktion på din bedrift

  • Har du en effektiv produktion med et højt output for et lavt input? Her kan man med fordel benchmarke sig med andre landmænd for at se om ens produktionstal, udbytter, brændstofforbrug, gødningsforbrug, elforbrug, foderforbrug og dødelighedsprocent matcher andre landmænd.
  • Bedriften er fornuftigt arronderet, så der ikke benyttes meget brændstof på transport mellem markerne.
  • Bedriften er god til løbende at inddrage præcisionsteknologi, der muliggør bedre udnyttelse af gødning, kørsel og sprøjtning.
  • Der arbejdes med kulstofopbygning ved bedriften enten ved græs i sædskiftet, brug af husdyrgødning, grønt plantedække hele året rundt eller ved integration af skov og træer i landbrugsbedriften. Eksempelvis via conservation agriculture, natur- og jagtområder samt skovlandbrug.
  • I den animalske produktion er der implementeret gyllehåndtering som eksempelvis gyllekøling, hyppig udslusning, bioforgasning eller gylleforsuring.
  • Har bedriften kulstofholdige lavbundsjorde i omdrift, arbejdes der mod udtagning, ekstensivering eller alternativ drift på disse jorde.
  • Bedriften er elektrificeret de steder, hvor det er muligt. Her tænkes i opvarmning, tørring, minilæssere mv.
  • Bedriften bidrager til øvrig grøn omstilling i samfundet via energiproduktion som vindmøller, solceller og biogasproduktion.
  • Bedriften bidrager til den cirkulære økonomi ved at arbejde med sine restprodukter og affaldsstrømme via værdiforøgelse af restprodukterne, reduktion af affaldsstrømmene samt genbrug og genanvendelse, hvor det er muligt.