Planteavl

Landmand skruer på markplanen efter analyse: Nu ved jeg, hvor jeg tjener pengene

En analyse af maskinomkostningerne og efterfølgende produktionsøkonomien i marken har klarlagt indtjeningsmulighederne for planteavler Peter Buhl og resulteret i ny mejetærsker.

En analyse af maskinomkostningerne og efterfølgende produktionsøkonomien i marken har klarlagt indtjeningsmulighederne for planteavler Peter Buhl og resulteret i ny mejetærsker. ”Der burde være mange flere landmænd, der fik det lavet – simpelthen for at tjene flere penge i marken”, lyder det fra planteavlskonsulent i velas. 

Når man som planteavler er afhængig af vind og vejr for at øge udbytterne på marken, må man sørge for, at rammerne på marken er på plads.  

En af dem, der virkelig går langt for at øge indtjeningen på marken, er planteavler Peter Buhl, der er syvende generation på slægtsgården Hvilestedgård ved Fredericia.

Han har gennem de seneste to år fået udarbejdet en maskinanalyse, der er en særdeles omfattende excel-manøvre hvor et hav af parametre såsom eksempelvis maskinernes køretid, renter og udspecificeret vedligehold på enkeltmaskiner måles op imod udsæd, gødning, jordleje og de respektive afgrøders priser samt alle tænkelige maskinsæt i maskinhuset. Når det hele koges sammen, munder det til syvende og sidst ud i en nøjagtig pris på alle maskinomkostninger – på alt fra at så en hektar hvede til at sprøjte græsfrø eller høste byg.

”Jeg har altid været meget interesseret i at dykke ned i mine tal og se, hvor jeg kunne skrue på omkostningerne og derved øge min indtjening. Så da jeg for to år siden stod over for at fordoble mit produktionsareal gennem en forpagtning, var det en selvfølge, at jeg ville gøre det ordentligt”, fortæller Peter Buhl, der gik fra at drive 250 hektar til i alt 480 hektar gennem forpagtning.

I analysen så, at han, efter at have fordoblet sit areal, gik fra en maskinomkostning på knap 4.000 kr. per hektar til omkring 3.400 kr. Det var en besparelse på godt 500-600 kr. per hektar svarende til omkring 125.000 kr. efter forpagtningen.

”Omkostningerne flyttede sig ikke helt så langt ned, som jeg havde troet, men det skyldes, at vores maskinomkostninger var fornuftige forinden arealudvidelen, og at vi var nødsaget til at leje en mejetærsker ind på en del af det nye areal, simpelthen fordi vi ikke havde kapacitet nok. Og det er jo altid dyrt at hyre ind i en begrænset periode”, siger Peter Buhl.

Ændrer i markplanen

Selvom et nøjagtigt overblik over maskinomkostningerne kan være spændende læsning, er det dog ikke her, motivationen ligger for Peter Buhl. For med en opdateret maskinanalyse kan han efterfølgende gå skridtet videre og se dækningsbidraget og nettoresultatet på hver enkelt afgrøde i markplanen.

”Maskinomkostningerne er selvfølgelig den største enkeltpost for os, og det er godt at kende til. Men det absolut mest interessante er det videre arbejde med at finde frem til præcis, hvilke afgrøder jeg tjener mest på, og hvilke jeg tjener mindst på”, siger han.

For Peter Buhl viste det sig som forventet, at frøgræs, herunder rajgræs og strandsvingel, var den klart mest indtjenende afgrøde efterfulgt af raps og hvede. I modsatte grøft viste det sig, at vårbyg mod forventning ikke endte med at smitte synderligt positivt af på bundlinjen.

”Resultatet kommer til at betyde ændringer i det omfang, jeg kan. Det er ikke muligt at have frægrøs på hele mit areal, men den har absolut topprioritet, og alle andre afgrøder må indrette sig efter det. I år havde vi 50 hektar med frøgræs, og det stiger nu til 60 hektar næste år og 70 hektar året efter. Tilsvarende bliver rapsen andenprioritet sammen med hveden, mens jeg må finde mig et alternativ til vårbyggen, der ikke har været så god som forventet”, siger Peter Buhl, der overordnet havde en formodning om, at tallene ville pege i denne retning.

”Men nu har jeg fået jeg sat to endegyldige streger under mine gætterier. Nu kan jeg for alvor skrue på markplanen og sædskiftet uden at skulle tænke på, om det er rigtigt eller forkert”.

Analysen betød ny mejetærsker

For Peter Buhl viste den store excel-øvelse også, at han ville kunne få en solid besparelse ved at erhverve sig en ny mejetærsker frem for at skulle leje den ind fra en maskinstation i højsæsonen. Også afpudseren til frøgræsmarken havde for lav kapacitet i forhold til det stigende areal med frøgræsser, så lige før jul fik han sat underskriften på en fabriksny mejetærsker, og til foråret forventer han at få en ny afpudser ind i maskinhuset.

”Det er rart at se et analysearbejde munde ud i noget konkret på bedriften”, siger Peter Buhl, som klart anbefaler andre landmænd at få lavet en maskinanalyse.

”Jeg tror, der er rigtig mange derude, som ville kunne få gavn af analysen på samme måde, som jeg har. Den tid og de penge, man investerer i det, bliver tjent nemt og hurtigt hjem igen”, siger han.

Se hvor du tjener og taber

Han bliver bakket op af Daniel Rosenkilde Damhus, planteavlskonsulent hos velas, som lavede analysen for Peter Buhl.

”Maskinanalysen og den efterfølgende analyse af produktionsøkonomien er til for at kortlægge, hvor man som landmand tjener og taber penge. Så simpelt er det. Med resultaterne kan man se, om det er udbytterne, der er for lave, eller omkostningerne der er for høje, og efterfølgende kan man finde frem til, om det er jordlejen, der er for dyr, eller maskinerne der trækker omkostningerne op”, siger Daniel Rosenkilde Damhus, der er en af de få konsulenter i landet, der kan lave den tilbundsgående analyse.

Han fortæller også, at det kan være, at der skal være større fokus på rettidigheden af markopgaverne for at hæve udbytterne. Det er nemlig en meget fin balancegang mellem at have lave maskinomkostninger og samtidig være i stand til at udføre markopgaverne til tiden.

”Hvis man som planteavler bare kører i blinde og ikke regner de her ting, så har man ikke styr på, hvad der skaber resultatet – hverken positivt eller negativt, og dermed har man ikke mulighed for at forbedre sig”.

Maskiner er dyre i drift

Han peger på, at det største potentiale for besparelser tit og ofte er på maskinomkostningerne. De udgør nemlig i omegnen af halvdelen af alle omkostninger i at drive en hektar, og derfor er der mange penge at hente i at kende sine nøjagtige udgifter og arbejde på at nedbringe dem.  

”For mange bliver det desuden en øjenåbner, når de ser resultatet af produktionsøkonomien, og det er god viden at have i baghovedet, når man sammensætter sit sædskifte. Så kan man skrue op for de gode afgrøder og ned for de knap så gode – eller i bedste fald kan man blive bedre til at dyrke dem og dermed hæve udbyttet på sigt. Fokuserer man som landmand på at blive bedre på et bestemt område, lykkes det som regel – det handler bare om at finde de vigtigste områder at fokusere på først”, siger Daniel Rosenkilde Damhus, der understreger, at analysen tjener sig hurtigt ind igen.

”Der er en stor del af landmændene, der ikke får dem lavet. Og omvendt er der også en del, som får dem lavet, men som bare lægger resultaterne ned i skuffen igen. Det er i min optik en klar fejl, fordi landmanden med analysen her kan sikre sig, at han gør det bedre næste år. Jeg er helt overbevist om, at der er flere landmænd, der burde få det lavet og efterfølgende burde bruge dem aktivt – simpelthen for at tjene flere penge i marken”, siger han.