Svin

Sådan tæmmer du din nye orne før hans tænder sidder i dit ben

Svinekonsulent
Mobil: 29407088
E-mail: aan@velas.dk

Her får du ekspertens gode råd til at få styr på ornen, før det går galt

Hvis I laver jeres duftorner selv, kan I vælge følgende strategi for at undgå at enten du, ornen eller dine medarbejdere får dårlige oplevelser i fremtiden:

  • Udvælg flere orner i samme aldersgruppe, 3-4 stk.
  • Placer disse kommende duftorner i samme sti i klimastalden
  • Ved 30 kilo placeres de sammen i en sti, hvor de håndfodres
  • Brug en gammeldags skurebørste til at ”skrubbe” dem lidt på ryggen
  • Ved normal slagtevægt fravælges den, der udviser det dårligste temperament - send ham til slagtning
  • De andre ”gutter” introduceres nu til gangsystemerne i løbestalden, så de nemt kan finde rundt
  • Lad en person, der ikke skal arbejde i løbestalden, vaccinere dem
  • Øv med dem foran søerne i løberækken, så de langsomt vænner sig til turen rundt i stalden
  • Snak med ornen, når han flyttes, så du ikke kommer til at overraske ham ved et uheld
  • Se på ornevejene i stalden. Kan de gøres så smalle, at ornen ikke kan vende sig? På denne måde kan man lave ”ensretning” rundt på gangene.
  • Benyt altid et lille bræt ved flytning af ornerne. Tænk på, at det er bedre, at tanden sættes i træet end i benet!
  • Ved 130kg så lav en afstemning blandt de medarbejdere, der håndterer ornerne i løbestalden - den med færrest stemmer, bliver stemt til slagteriet.
  • Lige så snart en orne udviser forkert adfærd, sendes denne til slagtning. Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet. 

Har I brug for hjælp til jeres ornestrategi, så ring gerne til mig.