SVIN

Stigende arbejdspres i farestalden: Sæt flere ressourcer af og få mere udbytte pr. faring

E-mail: nst@velas.dk

Svineproducenter producerer flere og flere smågrise. Det er resultatet af bedre management og ikke mindst avl. Men stigningen i antallet af pattegrise pr. faring betyder også langt mere arbejde pr. faring.

For 10 år siden var tidsforbruget i farestaldene stort set det samme som nu. Men forskellen er, at levendefødte pattegrise pr. kuld er steget med 20%. Medarbejderne i stalden må enten løbe meget stærkt for at nå de samme resultater eller misse mulighed for udnyttelse af de flere levendefødte i farten.

”Hver gang vi redder en gris, er der mulighed for at tjene flere penge”, siger Nikolaj Stidsen, svinekonsulent hos Velas.

Man kan derfor med fordel kigge på ressourcerne i farestalden og fordelingen af arbejdskraft og -tid. Med stigningen i antallet af levendefødte grise øges også behovet for tid i stalden til bl.a. at få placeret grisene de rigtige steder og at sikre råmælk til den mindste og sidstfødte gris.

”Jo mere du nurser dine pattegrise, jo bedre bliver overlevelsen blandt pattegrisene og dertil kvaliteten af grisene. Det betyder i sidste ende, at landmændene, ved at sætte flere ressourcer af til farestaldene, kan optimere overlevelse og kvalitet af pattegrisene og dermed øge effektiviteten”, siger Nikolaj Stidsen.

Omstrukturering maksimerer overlevelse

Nikolaj Stidsen mener, at vi kan redde langt flere grise ved at kigge på en omstrukturering af arbejdsgangene rundt i staldene.

Eksempelvis foreslår han, at man på de store faringsdage kigger på forskudt arbejdstid, så medarbejderne møder i to-tre hold forskudt med f.eks. 1-2 timer og ligeledes går hjem i to-tre hold. På den måde sikrer man flere timer i stalden i løbet af en dag, og det betyder mere tid til pasning af de nyfødte grise og dermed bedre chancer for overlevelse.

Trods flere levendefødte smågrise, er landsgennemsnittet for fravænnede grise pr. årsso ikke steget de seneste to år.

Dette, mener Nikolaj Stidsen, kan skyldes, at der ikke er tid nok til at håndtere de mindste og sidstfødte grise, som kræver ekstra opmærksomhed. Tidsforbruget pr. årsso er nemlig kun steget med en enkelt time, fra 10 til 11, på de sidste 10 år. Det betyder altså 10% mere tid til 20% flere smågrise, og det kan være en medvirkende årsag til, at de flere levendefødte ikke har resulteret i flere fravænnede grise.

”Selvom vi ikke direkte kan sætte lighedstegn mellem flere timer pr. so og en højere effektivitet, oplever jeg alligevel i min gang i sohold, at farestalden ofte er ret presset på tid - især på de store faringsdage”, siger Nikolaj Stidsen.

Derfor foreslår han en løsning, hvor farestaldspersonalet har flere timer på de store faringsdage og holder fri på andre tidspunkter, hvor der er knapt så travlt. På den måde får vi flere timer, på de dage hvor der er mest arbejde med de nyfødte.

”Det er en ændring i mindset og vaner, som i sidste ende kan være afgørende for, om vi bruger nok tid i stalden”, siger Nikolaj Stidsen og slutter,

”Tid er selvfølgelig ikke det eneste, man kan skrue på. Det er også meget værd at kigge på erfaringen i farestalden, så man er sikker på kvaliteten af timerne.”

Kontakt din konsulent for at høre mere om vigtigheden af ressourcer i farestalden.