Line og Christian Bøgh driver den økologiske mælkebedrift Nygaard, mens virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen har hjulpet parret på vej.
Sidste sommer overtog Christian Bøgh nøglerne til familiegården på femte generation. Det var fra starten et mål, at det skulle være en enkeltmandsvirksomhed, selvom banken pressede på for at lave et I/S.
Når Christian Bøgh skråner over gårdspladsen fra stuehuset til de store staldbygninger, som han netop har overtaget, er det en tur, han har gået hundredvis af gange før. Hans nye bedrift er nemlig også hans fædrene gård, og efter at have fået overdraget nøglerne som 30-årig, kan han nu endeligt kalde sig selv for femte generation på ejendommen med 250 økologiske årskøer og 400 hektar, hvoraf den ene halvdel er ejet og den anden forpagtet.
”Jeg vil ikke sige, at det har ligget i kortene, men jo, jeg er vel nok født lidt ind i det. Jeg har altid hjulpet til her, så jeg kendte til både ejendommen og de ansatte”, fortæller Christian Bøgh, der bor på gården Nygaard ved Hobro med sin kæreste Line og deres to små piger.
Christians far ejede bedriften førhen, men tilbage i 2012 blev han syg. Kort efter valgte Christian at komme hjem, hvorefter han blev ansat som driftsleder.
I årene op til ansættelsen som driftsleder på familiegården, har Christian Bøgh været driftsleder på forskellige kvægbedrifter. Alle steder blev de mange produktionsmål nået, bl.a. også et af de steder, hvor han selv byggede produktionen op fra bunden.
”Min far har altid haft vildt gode dyr og ikke mindst resultater, så i mine år som driftsleder her fandt jeg ud af, at det var en udfordring bare at holde ydelsen på niveau. Men det er gået godt indtil videre, og jeg har en masse gode idéer med små og store ting, vi skal have sat i værk”, fortæller Christian Bøgh, der bl.a. peger på, at der er kommet propeller op i stalden til sikring af ventilation mod varme, ligesom der skal kigges på sengebåsene.
Efter godt fem år i rollen som bedriftens driftsleder, besluttede far og søn i fællesskab, at Christian skulle overtage. Den indledende snak om overtagelsen begyndte i september 2018, hvor det første blev afholdt med Velas’ virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen.
”Det var selvfølgelig et puslespil at finde ud af, hvordan vi skulle overtage, og hvilke krav vi kunne have. Men min kone Line havde et krav om, at overetagen skulle bygges i stuehuset. Med en lille pige og endnu en på vej på det tidspunkt, havde vi brug for, at huset skulle være i orden, og at vi kunne se det som værende vores hjem”, siger Christian Bøgh, der dog havde lagt sig helt fast på én ting, nemlig at bedriften skulle føres videre som en enkeltmandsvirksomhed.
”Det har altid været vigtigt for mig, at jeg var min egen chef, og at jeg havde det sidste at skulle have sagt. Min far og jeg havde bestemt ikke problemer, da vi var fælles om driften, men overtagelsen skulle ikke være som et I/S, fordi der skulle ikke være noget med, at vi var to, der bestemte”, lyder det fra Christian Bøgh.
Den del var dog ikke så lige til. Banken syntes nemlig i første omgang, på trods af Christians ønske, at overtagelsen skulle være som et I/S.
”Vi havde jo heldigvis allieret os med virksomhedsrådgiver Rasmus Riber Rasmussen, som var ganske hård omkring det her. Han tog kontakten til banken og forklarede dem, at det ikke gav mening at have en spiller med, som ikke kunne spille – min far var jo syg, så uanset hvor fin en I/S-konstellation så ud på papiret, gav det ikke mening”, siger Christian Bøgh og fortsætter:
”Men selvfølgelig bliver man da i tvivl, når banken præsenterer en for deres bedste bud. Men der var Rasmus også god til at gå efter os og minde os om, at vi jo havde et ønske om en enkeltmandsvirksomhed. Der er det rart at have en person udefra, som kan holde en fast i den kongstanke, man havde fra starten”, siger Christian Bøgh, der også har et klart råd til andre unge, som står foran en etablering.
”Man skal være parat til at kæmpe for de ting, der betyder noget i sådan en proces. Vi har fra starten været enige om, at der var nogle ting, som var betingelser for handlen, bl.a. stuehusets overetage og ejerformen, og dem er vi lykkedes med”
For det nye landmandspar har den løbende rådgivning hos Velas både været en god sparring og ikke mindst betydet, at man havde en tovholder, som kunne holde styr på trådene.
”Jeg tror, at sådan et forløb her er meget uoverskuelig, hvis ikke man har en rådgiver. Rasmus havde erfaringen og kunne vise os, at sådan kan man gøre på dette område, og på et andet gør man sådan. Det er rart at have den støtte hos en, der har prøvet det mange gange før, og som kan fortælle os, hvor vi kan tillade os at presse lidt på, og hvor vi skal holde lidt igen. Det havde været meget svært at finde ud af, hvis ikke vi havde ham”, siger Christian Bøgh, der særligt hæfter sig ved, at processen fra ende til anden kan være ganske lang.
”Det tager altså virkelig bare lang tid. Der er meget frem og tilbage, og nogle gange var det to skridt frem og et tilbage. Og så bliver man jo også utålmodig – det er der ingen tvivl om. Samtidig kan man også blive lidt ensom forstået på den måde, at man jo reelt set ikke selv bestemmer, om man får lov til at overtage eller ej. Man afleverer en stor bunke papirer, og så er det ude af dine hænder. Det er lidt en vild fornemmelse, og når det så lykkes, er det det hele værd”, siger Christian Bøgh.
Christian Bøgh havde allerede lagt sig fast på, at det skulle være familiens gård i Hobro. Parret havde set flere ejendomme under forløbet men uden egentlig interesse. Det betød også, at der skulle tages hensyn til farens situation efter salget.
”Havde det været en tredjepart, vi skulle købe fra, så var vi gået hårdere til forhandlingerne. Men mine forældre skulle jo også videre på den bedste måde, samtidig med at vi har vores egen økonomi at tænke på. Derfor har det været en balancegang”, siger han og fortæller, at familiens ve og vel har været udslagsgivende for hans beslutninger på flere områder.
”Jeg har ikke intentioner om at udvide en hel masse og blive megastor, fordi jeg vil ikke arbejde mig selv ihjel. Jeg vil også have mulighed for at bruge tid med min familie – der er det vigtigt, at der er harmoni. Og det viser sig jo, at mange kan tjene det samme med færre køer”, afslutter han.
Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedskonsulent i Velas, peger på, at parret greb tingene an på den rigtige måde fra starten. Og det var udslagsgivende for, at overtagelsen kom igennem uden skelsættende problemer.
"Helt fra begyndelsen blev der lagt en udførlig plan for, hvad der skulle ske hvornår. Den fulgte vi nøje, og derfor endte vi også med at få en handel i stand, som indebar alt det, parret ønskede helt fra start", siger Rasmus Riber Rasmussen, der har mange års erfaring med at etablere landmænd - hvad enten det er som selvstændige, som lejere eller med en investor ombord.
Han peger på, at de to vigtigste parametre i en overtagelse er planen for forløbet og ikke mindst kommunikationen.
"En handel handler langt hen ad vejen om at have skitseret et forløb og så følge den slagplan, der ligger. Så undgår man at blive slået tilbage til start, og man sikrer sig, at man gør tingene i den rigtige rækkefølge. Tilsvarende er god kommunikation nødvendig i sådan en proces - kommunikation mellem køber og sælger, til sin bank og kreditforening, til sin partner og alle de samarbejdspartnere, man kommer til at stifte bekendtskab med efter handlen. Alle skal være trygge og overbeviste om, at det er det rigtige. Ellers bliver der ingen handel", siger han.
Generelt vurderer Rasmus Riber Rasmussen, at der er gode vilkår for at blive etableret lige nu.
"Helt grundlæggende har vi alle forudsætninger for at få gode generationsskifter ført igennem nu. Der er udmærkede afsætningspriser, så vi kan lave fine budgetter, og på landsplan er der en stor mængde ejendomme, der skal generationsskiftes i de kommende år. Det er nu, man skal på banen", siger han og understreger, at før den står på overtagelsesplaner og skødeunderskrift, så skal man skal finde ud af, hvad man vil med sit liv som landmand.
"Man skal gøre op med sig selv, hvordan man gerne vil være landmand, og hvad der betyder noget for en -altså om det er vigtigt for en selv at eje virksomheden, om produktionsomfanget betyder noget, om det skal være en enkeltmandsvirksomhed eller i en konstruktion med andre, hvordan ens egen hverdag skal se ud og meget mere. Når man har tygget på det, så bør man tage fat på sin konsulent og få hjælp til at få lagt planen".